Georg Brandes til Henri Nathansen
18. april 1910
min latterlige Vane
18 April *07? [19101]
De er meget elskværdig, at De har villet glæde mig med en venlig Indvielse af min Dag. Jeg synes, der var en hyggelig Stemning igaar. Kun at jeg selv efter min latterlige Vane talte altfor meget. Engang2 bad Jaurès3 mig til Middag med de to nuværende Ministre Briand4 og Viviani5, kun vi fire. Jeg glædede mig til at lære dem rigtigt at kjende. Saa snakkede jeg selv hele Tiden, indtil det slog mig og jeg med Beklagelse og Forbitrelse gjorde opmærksom derpaa. Saa sagde Briand artigt: "Der er ingen af os, der kan fortælle som Dem" – og jeg følte mig endnu mere beskæmmet. Jeg troer, at det desværre er af den Grund, at jeg gjør andre temmelig tavse. Derfor var det saa gavnligt for mig at være sammen med 2 Zola6; han lod ingen komme til Orde.
Jeg vilde gjerne, De skulde lære de to Damer at kjende, den ene af en besynderlig Grund; jeg vilde hun skulde kjende en yngre Mand, der har kjendt mig, naar jeg er død.
Vedlagt sender jeg Dem et bedre Portræt af mit dejlige Fjæs end det, De saavidt jeg husker, har staaende etsteds.
Vedlagt endvidere den Bordtale, jeg ogsaa berettede om, hvilken jeg beder Dem sende mig tilbage.
Deres
Georg Brandes
