Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Pallanza, Italien. 13. juni 1907

Alt er blevet mig ligegyldigt

Villa San Remigio
Pallanza
Lago Maggiore
Italia
[torsdag] 13 Juni 07

Kjære Hr. Nathansen!

Hjertelig Tak for et hjerteligt Brev. Jeg har levet nogle Uger i Syden, i de eneste Omgivelser, hvor jeg føler mig hjemme. Tænk Dem min Latterlighed, jeg har skrevet lyriske Digte som en Student. – Naar Clemenceau skulde vise Fremmede Karlsbad, pegede han gjerne paa en Butik med Kniplinger og sagde: Dèr plejer Brandes og jeg at kjøbe Foræringer til vore bien-aimées. Saadan har jeg siddet og skrevet Vers à ma bien-aimée; 65 Aar gammel.

Jeg lærer iøvrigt her hvad jeg kan, men arbejder ikke. Selve Arbejdet er blevet 2 mig saa vanskeligt i de sidste Aar, at det er blevet mig ligegyldigt – desværre. Og det er rent ud skrækkeligt som Alt er blevet mig ligegyldigt, hvad jeg tidligere tillagde Vægt. Derfor er det mig fuldstændig umuligt at søge ringeste Glæde i den Forestilling, at min Virksomhed har betydet noget for adskillige Mennesker. Jeg føler altfor dybt min Ringhed, naar jeg tænker paa de Store. Aut Leonardo – aut nihil. Jeg siger dette, fordi jeg netop læser Meresjkovskis ganske gode Roman1 om Leonardo, der endda forringer ham, saa meget den vil forherlige.

Mine Værtsfolk2 er fine Mennesker, 3 Manden sær og fin, Marchesa'en klog og fin. Hele Huset her er pudsigt nok fuldt af Minder3 fra Danmark. Chr. VIII og Caroline Amalie, senere Christian IX og Louise har skrevet hele Pakker af Breve, som jeg har gjennemrodet, til Bedsteforældrene og Forældrene her. Flest har Caroline Amalie skrevet. De er rørende ved deres Enfoldighed, handler bestandig om Grundtvig og Rørdam. Ikke en Sætning i hendes Breve er rigtigt Fransk, knap én er rigtigt stavet.

Jeg havde lige slaaet mig til Ro. 4 Men nu faar jeg idag en Billet fra Clemenceau der beder mig om i Aar at være allerede 15. Juli i vort fælles lille Hus i Karlsbad. Det passer mig slet ikke. Thi jeg vilde være mindst en Maaned hjemme før jeg tog dertil. Nu véd jeg ikke hvad jeg skal gjøre, og maa overveje det.

Dog dette kan lidet interessere Dem. Jeg ønsker Deres elskværdige og fine Frue godt Helbred, Dem Held med det Arbejd, De saa tappert gaar i Gang med, og takker Dem for Deres varme og trofaste Sindelag imod mig.

Deres
Georg Brandes

Indlagt et Laurbærblad!

 
[1] Roman: Leonardo da Vinci, historisk roman, 1900. Af Dmitri Meresjkovskij, 1866-1941, religiøs tænker, repræsentant for russ. symbolisme. GB har antagelig læst bogen på russisk eller i tysk oversættelse. tilbage
[2] Værtsfolk: marchese Silvio Della Valle di Casanova, 1861-1929, gift 1896 med Sofia f. Browne, 1860-1960. Han var musiker og digter, hun malerinde. De var fætter og kusine, idet hans mor og hendes far var børn af Peter Browne af en irsk adelsslægt fra Sligo. Peter Browne byggede et mindre landsted ved San Remigio i 1863, Silvio og Sofia opførte den store villa i neapolitansk barok i 1903-05. Haven blev først færdig 1916, den beskæftigede 30 gartnere. tilbage
[3] Minder: Casanova'ernes bedstefar Peter Browne havde været britisk minister i København, deraf den danske forbindelse. tilbage