Georg Brandes til Henri Nathansen
3. november 1906
de eneste Roser jeg fik
[lørdag] 3 Nov 06
Kjære Hr. Nathansen
De er elskværdig at De kan føle Dem bevæget paa denne for mig selv ganske intetsigende Mindedag. De føler jo selv saa godt som jeg, at i det nuværende Danmark som det udvikler sig – om man kan bruge det Ord – har jeg ingen Andel. Det er løbet ikke fra mig, men efter Evne udenom mig. Lykkeligvis afhænger Intet i Verden af, hvordan det her staar til, Intet. Alt det, som foregaar, det foregaar andensteds, og det er min eneste Stolthed, at i noget af det, som virkeligt foregaar, er jeg med og tilstede.
Hav tusind Tak for de smukke Roser, de eneste Roser jeg fik.
Deres
Georg Brandes
