Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 25. december 1904

Hovedfiguren slingrer lidt for mig

Kbh. d. 25 Dec. 04

Kjære Pontoppidan.

Iaar har De end ikke gjort mig hvad De plejer at kalde Deres aarlige Besøg; jeg har slet ikke set Dem, mens jeg iøvrigt har spildt Aaret – idetmindste som Arbejdsaar – ved mange og lange Rejser, og set Byer og Have.

Til Lykke med at Deres store Værk1 er vel fuldendt. Jeg har det nogenlunde klart i min Erindring og er lidt betænkelig ved at De strax vil give Dem til Omarbejden. Hvorfor dog? Det er jo fast i sin Form. Maaske af den praktiske Grund at det maa forkortes for at kunne gaa godt af?

Hovedfiguren slingrer lidt for mig. Jeg 2 har maaske været dum under Læsningen; jeg troede han skulde ende som forsonet med alle gamle Magter i Danmark. Nu var han en bedre Skæbne værd. Men alle Skikkelserne staar klare og der er en grundig Alvor i Bogen. Desværre, det bliver, frygter jeg, Spildte Guds Ord paa Ballelars. Vi er paany i en synkende, tilbagevigende Bølge; en umaadelig Selvtilfredshed breder sig; jeg iagttog det paany hos de danske Rigsdagsmænd, særligt især Socialisterne, i Paris2. Af Alt hvad de saa og hvoraf de forstod saare lidet, sluttede de kun, at Danmark stod højest af alle Lande. Særligt Sabroe3, der rigtignok end ikke forstod Fransk.

Hav Tak for det vægtige og rige Værk og gode Ønsker –

Deres
Georg Brandes

 
[1] Værk: Sidste bind af Lykke-Pers 1. udgave var udkommet 13.12.1904. På sidste side bebudes en ny, omarbejdet udgave. tilbage
[2] Rigsdagsmænd (…) i Paris: I slutningen af november 1904 var nordiske parlamentsmedlemmer på besøg i Paris, inviteret af Den parlamentariske Voldgiftsgruppe (L'arbitre internationale des deux chambres françaises). Georg Brandes var ved den lejlighed indbudt til at holde et foredrag for dem på Sorbonne Universitetet (trykt i Taler, 1920, s. 110-14). tilbage
[3] Sabroe: Den socialdemokratiske politiker Peter Sabroe (1867-1913). – I sin "Indledningstale i Foreningen 'Frisindet Ungdom'" i 1905 sagde Brandes bl.a.:

Under de nordiske Rigsdagsmænds Ophold i Paris holdt i en dansk Forening en dansk Rigsdagsmand en halvt skemtsom, dog mere alvorlig ment Tale. Hans bedste Udbytte af Rejsen, sagde han, var den Indsigt, at intet andet Land stod over Danmark; vi overgik højligt Franskmændene i Kultur. Han havde Ret i at vi behandler vore Heste bedre. Men han gik saa vidt, at han vilde ønske, han kunde omplante et lille Stykke Danmark paa Montmartre; saa vilde Franskmændene nok spile Øjnene op. (Fugleperspektiv, 1913, s. 52).

tilbage