Georg Brandes til Otto Borchsenius
21. november 1881

det lede danske Publikum

Berlin Zelten 16 N.W.
21 Nov 81.

Kjære Borchsenius!

De var mig umuligt i Kbhvn at finde Tid til at besvare de indløbende Breve, jeg besvarer derfor Deres Linier herfra.

Hvis jeg var klar over min Ret til at offenliggjøre Brevsteder af Ibsen uden at have hans Tilladelse vilde jeg have udgivet begge mine Foredrag i en Brochure til Jul. Men jeg frygter for at Ibsen vilde betragte det som en pinlig og trist ubehagelig Overraskelse og derfor trykker jeg slet ikke Foredraget om ham, og vel heller ei det andet.

De finder den lille Artikel til Arntzen mager. Det er den vel, og tilfældig siden den, som jeg seer, nævnede en saadan Lappalie1 som en Disput med Danske i Rom ved min Ankomst (De samme bar sig ellers trist væmmeligt ad, blot fordi jeg sagde at Dagbl.s og Fædrel.s 2 Artikler om de franske Tilstande havde været aldeles taabelige.) Altsaa Artiklen er ringe; men jeg er villig til at give Dem Svar paa Spmaal De maatte ville stille, at sige naar disse ei er af for privat Natur.

Jeg vilde meget bede Dem at lade mine Forældre, mit Hjem, min Kone o.s.v. blive helt udenfor, jeg gider ikke have det lede danske Publikums Øine over mine Forældres eller min egen Tærskel. Tjen mig dernæst i at kalde mig, som jeg hedder Georg Brandes og ei med Hr. Winkel Horn Georg Morris Cohen B.; thi det er bekvemt for en Forf. at han kaldes kort og fyndigt ved een Benævnelse og jeg hedder ei mere Morris Cohen end Christian Winther Rasmus Villestad to Navne som Arentzen har væltet sig med Vellyst i og som Winther vel aldrig er bleven kaldt ved, men der som mine kun fandtes paa en gammel Attest.

Komisk er det at medens man hjemme neppe tillader en Forf. at sige "jeg" om sig selv og 3 man f. Ex. vred sig over et Par aldeles upersonlige Anekdoter i min "Danske Digtere", venter man af den, der direkte eller indirekte giver biografiske Oplysninger, en Opknappethed af Vesten, der gaaer over det Rimelige.

Men spørg blot hvis De vil have noget at vide. Min første Lærer (da jeg var fem Aar) var Jacob Voltelen, hvem jeg hang meget ved.

Af min Studenterkreds (Jens Pal Müller, Fr. Nutzhorn, Vilh. Thomsen, Ludvig David o.fl.) er Jul. Lange den eneste der havde Indflydelse paa mig, og vi have studeret og gjennemdiskuteret Alt sammen i mange Aar. Vore Naturers Forskjellighed gjorde vort Samliv meget frugtbringende.

Under mine første√ literære Stridigheder styrkede Fr. Paludan-Müllers Venlighed mig meget, under mine senere (i Halvfjerdserne) Henrik Ibsens forstaaende Sympathi. Brøchner har ved sin Personlighed, som Karakter ved sin Fasthed paavirket mig meget i de første Ungdoms Aar, hans religiøs-filosofiske Grundsynsmaade 4 tiltrak mig meget, men iøvrigt vare vore Naturer saa enormt forskjellige at en direkte Paavirkning var næsten udelukket, han hindrede mig snarere i helt at blive mig selv før sent, og i hans sidste Aar var det omvendt mig, der paavirkede ham. Af senere Aars Venskaber har det med Paul Heyse, stiftet i 1872, betydet en Del for mig. Ogsaa her ganske forskjellige Naturer.

Men skriv blot ei for langt om mig thi det danske Publikum nærer for Alting kun en kort Interesse.

Naar skal Artiklen til mit Galgenfysiognomi komme – en Time før Hængningen – i Bladet? Edvard mente først i Januar. I saa Fald have vi sandelig Tid.2

Deres
G. Brandes

 
[1] Lappalie: lapperi, ubetydelighed. tilbage
[2] Artiklen: OBs artikel stod først i U&H 7.5.1882. tilbage