Georg Brandes til Otto Borchsenius
Sendt fra Berlin. 18. marts 1881
ikke synderlig smukke Afhandling
18 Marts 81
Kjære O. B.
Min "Vrede" er aldrig af lang Varighed; jeg bander og er blid igjen.
Men Svineri er og bliver Svineri1. De har ei Lov at tale om omhyggelig Korrektur, naar De lader mig skrive – hvad en Skoledreng vilde faae Smæk over Fingrene for og hvad der er absolut meningsløst. Formodenlig2 er det at eller naar De lader mig skrive denne skjønne Ordforbindelse den gamle, sin3 kun mildnede Antipathi det rene Vaas – eller naar De lader mig referere Baggesen som om han over 40 Aar gl talte om den Uskyld der hviler over hans Livs Morgen for hvilte: En Smule Omtanke viser dog her Feilen.
At Skylden er Trykkeriets begriber jeg, og har heldigvis skjældt det dygtigt ud paa Korr. af andet Afsnit. Dets Skyld er det at der staaer niederträchlig, følsøm, fantatisk o.s.v. men det andet er Deres 2 Skyld. At Trykkeriet kan blive færdigt før viste bedst den Omstændighed at det nu dog agter at ophøre med sit pedantiske Smøleri at afsende Korr. Lørdag Aften ligegodt om Manden boede paa Kjøbmagergade eller i Berlin.
De 4 Afsnit smykke ikke den i Forveien for Danske ikke synderlig smukke Afhandling, men derom vil vi ikke strides, i Sligt maa Deres Blads Krav naturligvis være afgjørende.
Lad nu blot Feilene hviler for hvilte, formodentig for forunderligt[,] sin for med blive anførte som Trykfeil4 saa Folk ei rende rundt og sige at nu kan jeg ei mere skrive Dansk – Noget som jeg undrer mig over ei allerede er fremkommet – saa er det godt. Jeg er ingen Veirhane og mine blide Følelser for U. og Hj. kunne ei forandres ved saa Lidt.
Deres
G. B.
Hils ved Leilighed den vel i Hvedebrødsspisning forstummede P. Krohn5, Menneskens Yndling fra mig.
Et Spmaal: Hvorfra har De den varme Anerkjendelse Paul Heyse 3 har givet John P.6 for Et romersk Eventyr? Heyse finder noget Talent hos J. P. – hvad der jo ogsaa er, men da H. ifjor besøgte mig og talte om denne Historie, jeg da endnu ei havde læst, sagde jeg kort: Er den god? hvortil han svarte: God! den er aldeles conventionel, den gamle Lire, men der er lidt ved den. Det var [den(?)] Marguerita Heyse fandt Talent i, mer end jeg kunde, skjøndt jeg holder meget af J. P. og gjerne vilde beundre ham – hvis han blot gjorde mig det lettere. Han har slet ingen Stil, det er Ulykken. Han er saa blød som en Svamp.
Hils Liebenberg hjerteligt men sig at jeg endnu er altfor kvalt under forskjelligartet, ophobet Arbeid til at kunne lave ham en "Staffeldt"; mulig kommer jeg snart til Kbhavn, saa kan han tale om Sagen med mig og vi ordne den.
Idem.
