Georg Brandes til Otto Borchsenius
Sendt fra Berlin. 30. oktober 1880
Kjærnesprog
[NB: ikke færdigtydet! vi må have OBs opr. artikel til hjælp/HLN]
[påskrift på forsiden:] 30/10 18801
Kjære B.
De vil Mandag Middag modtage en Artikel2 om Nodier, som jeg – skjøndt jeg ei har Tid dertil – vil skrive ren for at vise Dem min gode Villie. Det, jeg skriver paa for Tiden, et Essay om Balzac til D. Rundschau3 er alt for stort for Dem. Derimod skal De til en af de nærmest følg. Søndage faae mit Indledningsforedrag som De engang ønskede.
Jeg vil bringe Dem min bedste Tak, hvis De vil sende mig Deres omskrevne7 Bog4, og deri see et Symbol paa et godt Forhold mellem os. Det om Blicher deri, er virkelig meget godt og han staar især smukt overfor Grundtvig. Men iøvrigt hvad Hovedsagen angaaer da kan jeg blot sige: Havde der i Deres Bøger staaet det som staaer i Deres forrige Brev til mig, saa havde min Kritik været ubeføiet. Men der staaer mere Kjærnesprog i det korte Brev end i Alt hvad De har ladet trykke. De har ei Ret til at sige at De bestandig viser de Natlibs Lidenhed, thi De giver dem stadig halv Ret, saaledes f.Ex i den ny Bog overfor Ørsted, hvor De netop udtrykkelig siger, at vi bygge og boe i den Frihed, de har forskaffet os. Kgaards frygteligste Domsudbrud forsvarer de halvsmilende som "burleske Udgydelser" og berøver Stilen Alt dets Braad, De siger bestandig som Bremenfeld: Denne har jo ogsaa Ret – Stedet om Falkm-Pet. har De misforstaaet, det er ikke nomen proprium5, læs paany. Naar jeg om nogle Uger kommer til mit Arbeid om Goethe, ville jeg ogsaa tænke paa Dem, men det bliver vist udelukkende beregnet paa Tydskland.
Hvis der ei bliver Tid til at sende mig Correctur paa Artikl. (sender De mig den Tirsdag Aft., har De den igjen Fredag Morgen tidlig) maa Correcturen rettes med største Opm. Thi gjør man det ei selv, bliver den altid frygtelig.
Deres heng.
G. Brandes
[tilføjet opad i venstre margin:] Har De et Ex. tilovers af Deres nye Novelle6, saa tjen mig i at sende mig det. "Fjorten Dage" mener jeg.
