Ernst Brandes til Henrik Pontoppidan
13. december 1890

opfordring til selvcensur

Ernst Brandes
Kjøbenhavn (K)

d. 13/12

Kjære Hr. Pontoppidan.

Jeg skrev Dem igaar et – vistnok trist – Brev; jeg er idag noget lysere stemt. Ikke af den Grund, at Sagen ikke plager mig; thi jeg har idag fra 10-12 konfereret med Shaw, og fra 1-2½ været i Forhør, og denne Tidsanvendelse er slem.

Men først gav Shaw mig bedre Mod. Han havde gennemlæst de paaklagede Artikler, og næsten umuligt kunde han tro dem strafbare.

Dernæst var Assessoren flink, og jeg fik Protokoltilførslen ordenlig besørget. Endelig spurgte jeg 2 ham, om Deres Nærværelse var ønskelig eller nødvendig. Han vilde overveje dette indtil næste Forhør.

Forsaavidt vilde altsaa Deres Hjemkomst være opsættelig.

Men De anmelder et Par Artikler, og dem vil jeg svært gærne have – og jeg vil gærne have dem kloge og overensstemmende med mine Forklaringer.

Sidder De i Berlin, kan der maaske forekomme Fejl, som ved Deres Nærværelse her kan undgaas. For Eks.: Jeg havde haft i Sinde, hvad Deres Messias Artikel angaar, dels at vise den fuldstændige Overensstemmelse mellem Deres Messias Opfattelse og Renan's, dels at henvise til 3 hvad der hidtil har været Digtere tilladt, blandt andet Gjellerup's Vers om Kristus.

"Hans Endeligt var trist
han aad sig selv til sidst
og tingeling["]1

etc., etc. Jeg vilde sagt: om dette blev kaldt blasfemisk, kunde jeg tilnød forstaa; men at dette ikke kaldes blasfemisk og at P's Artikler skal være det, forstaar jeg ikke.

Shaw raadede mig fra det, fordi Aktor straks vilde benytte sig heraf og svare: "Brandes har med mange Eksempler oplyst Literaturens blasfemiske Frisprog. Hvem kan da√ tvivle om, at det er paa Tide, at skride ind."

Han raadede mig derimod til at udføre Sammenligningen mellem Deres Tankegang og Renan's.

To eller tre Par Øjne ser undertiden mere end ét, og her hvor det gælder om at handle baade 4 klogt√ og værdigt, hverken komme i Straf, eller endnu længere ned i Medborgeres Agtelse – skulde vi gærne undgaa Uforsigtigheder og Modsigelser.

Og hvad skal jeg gøre, ifald en af Deres Artikler indeholder noget efter min – eller efter Shaw's Mening, – uforsigtigt eller urigtigt. Daarligt kan jeg rette i en af Dem underskreven Retfærdiggørelse og daarligt kan jeg optage den, ifald den maaske giver os begge Straf.

Derfor var det svært rart at ses og konferere ordenligt.

Deres forb.
Brandes

 
[1] Karl Gjellerups produktion er endnu ikke undersøgt for dette citat, men to af verslinierne kendes fra en (FB: hvor gammel?) revyvise: "Min bedstefar, / han men'skeæder var, / hans endeligt var trist, / han åd sig selv til sidst." (Poul Ferland i Faklen okt. 2003). tilbage