Edvard Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Skjoldsgade 8, København. 1. november 1917
det knækker og brister omkring os
FINANSMINISTEREN
Skjoldsg. 8
1/11. 17.1
Kære Pontoppidan! Tak for venlig Hilsen og for et elskværdigt Brev i Sommer. Hvor trist, at vi aldrig ses! For herregud vi er da ikke Uvenner, selv om det knækker og brister omkring os. Som nu med Georg og Vilh. Andersen – hvad skulde det vel til? Jeg bliver med Alderen, den høje Alder, der i det Hele passer mig saa vel og har udgjort mit Livs 2 lykkeligste Tid, overbærende med det allermeste. Jeg har ikke i Sinde at tilgive dem2, der fornærmer mig – ingensinde. Men overfor Menneskers Mening og Sympati forholder jeg mig beskedent ligegyldig. Desuden kan jeg daarligt finde ud af Tilværelsens Gaader; hvad der anses for det ubetinget rigtige, synes mig oftest yderst omtvisteligt.
Naa, jeg skal skaane Dem for min Filosofi. Jeg lever i stor Fjærnhed fra Literatur og Kunst, bare optaget af Embedsforretninger. Men jeg læser evigt og altid hvad De skriver, med Glæde og Glubskhed.
Deres hengivne
Edvard Brandes
