Hjalmar Bergstrøm til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Holte. 9. oktober 1913

den endelige Aftale

Holte 9/10 13

Kære Henrik Pontoppidan!

Først i Forgaars lykkedes det mig at faa truffet den endelige Aftale med Adam Poulsen1 angaaende de forskellige Punkter i Kontrakten. Jeg opnaaede efter en hel Del tidsspildende Vrøvl følgende Betingelser, som maa anses for meget pæne: Vi faar 9% af Brutto, naar Kassen er under 1800, 2 10%, naar den er over 1800 Kr. Garantisummen er 500 Kr. (= Forskud). Naar jeg ikke opnaaede 10% pure, som jeg arbejdede paa, er det, fordi vort Stykke jo kræver en dyr Gæst i Titelrollen. (Det bliver Fru Hennings). Nu staar tilbage at faa Kontrakten skriftligt opsat og underskrevet. Det vil nok tage et Par Dage, men for ikke at sætte Dem i unødig Forlegenhed har jeg ordnet det saaledes, at "Danske Dramatikeres" 3 Bureau i Morgen Fredag sender Dem en Postanvisning paa 250 Kr.

Endelig maa jeg bede Dem – helst omgaaende – at sende mig en Fuldmagt, saa jeg kan underskrive ogsaa paa Deres Vegne. Eller, hvis De ønsker selv at skrive under, da at lade mig det vide, saa Kontrakten kan blive tilsendt Dem. –

Vi havde begge glædet os til at have Dem som Gæst nogle Dage, men haaber, det 4 kan ske en anden Gang.

Teaterforholdene er i Øjeblikket meget indviklede og urolige – men jeg tør ikke begynde at skrive om det, det vilde√ fylde en hel Bog. Men vi mødes jo nok i en nær Fremtid, saa skal jeg fortælle, hvad jeg ved.

Indtil da de venligste Hilsener fra Herdis og

Deres hengivne
Hjalmar Bergstrøm.

 
[1] Adam Poulsen (1879-1969) var sammen med Johs. Nielsen direktør for Dagmarteatret. tilbage