Herdis Bergstrøm til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Hillerødgades Skole, København. 30. september 1918

Sjöström skrevet til Dem

Hillerødgades Skole 30 September 18.

Kære Hr. Pontoppidan!

Selv om Sjöström har skrevet1 til Dem personlig, vil jeg nu alligevel gerne have, at De ogsaa læser det Brev2, han har sendt mig.

Og saa har jeg fundet det Brev3, hvori De skriver til mig om Affairen 1ste Gang. – Jeg har følt mig som den sorteste Forbryder disse sidste 14 Dage, fordi jeg i sin Tid ikke 2 havde svaret Dem. – Lad nu være med at finde mig letsindig, naar jeg siger – jeg blev lettere om Hjertet, da jeg fandt Deres Brev. Jeg troede, det havde været meget værre – for mig. – Nu sover jeg altsaa i det Hele taget roligere. –

Fra Karin har jeg faaet Telegram fra Wien om, at hun ikke kan komme hjem paa Grund af Pasvanskeligheder. Vi skulde have været til Thurø, og jeg vilde jo meget gerne have talt med Dem.

3 Jeg vil haabe, De trods dette skrækkelige Efteraar snart er saa rask, at vi faar Dem at se her i Byen.

Herude fyrer vi allerede og har det for Resten saa hyggeligt, som man kan forlange det i disse skrækkelige Tider – og jeg vil blive meget glad ved snart at se Dem.

Deres hengivne
Herdis Bergstrøm

 
[1] brevet kendes ikke. tilbage
[2] brevet kendes ikke. tilbage
[3] Brev: formentlig det indlagte brev af 23.5.1918. tilbage