Herdis Bergstrøm til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 29. maj 1919
rigtig, rigtig rare lille By
København L. 29-5-19.
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg har for Evigheder siden modtaget Deres Brev1 med den rare Check – men paa Grund af mange Udskejelser og megen Rengøring – faar jeg først Tid til at skrive i Dag. – Selvfølgelig er jeg Dem meget taknemlig for Pengene, og jeg har som alle andre Mennesker i vore Dage udmærket god Brug for dem – men ligesaa selvfølgelig 2 generer det mig jo ogsaa lidt, at jeg ligesom ikke er kommet helt ærlig til dem – men naar De nu synes, at jeg skal have dem, ja, saa siger jeg altsaa saa mange, mange Tak.
At De ikke kom med til Forfatterfesterne2! Jeg synes nok, vi trængte haardt til Dem, nu blev det bare Selma Lagerlöf. – Jeg var med som det sidste Medlem af en Festkommité – under Fru Gads Protektion. – Jeg løj, hvis jeg ikke indrømmede, at jeg morede mig dejligt – saadan ganske privat for 3 mig selv. Det er ogsaa en Skam, De altid bor paa Nordpolen, for jeg kan kun fortælle, men nu skal jeg nok se at huske lidt – til jeg endelig engang ser Dem.
Karin Michaëlis kom rund og glad hjem fra Wien – jeg drillede hende med at "Genia"3 – Vidunderkvinden i Wien – tydelig nok havde været med til at forvalte, hvad der var af spiseligt. – Hun havde skrevet "en ganske dejlig Bog" – sagde hun selv, og solgt den i Østrig for mange, mange østrigske Kroner – og dem lader hun staa, til de kommer sig. – Hun maatte straks til Thurø for at 4 lave Guldbryllup for sine Forældre4 – "Sophus" havde saamænd ogsaa mere end nok at gøre med den ene Kone5, han havde med til Festerne – uh ha, uh ha. –
Kan nu ikke den megen Varme gøre Dem og Deres Frue saa raske – at vi igen kunde faa Dem at se i denne – alligevel, naar det kommer til Stykket – rigtig, rigtig rare lille By. Nu synes jeg nok, de Ansigtsnerver snart har generet Dem tilstrækkelig. – Jeg selv har i Vinter pludselig været saa syg af "den spanske" – at jeg nær var himlet – – men som jeg hørte en Kone sige i Sporvognen forleden: "Jeg syntes, det va' fu ti'lig at ligge sig ud i det grønne" – Mange mange Hilsner og mange mange Tak.
Deres hengivne
Herdis Bergstrøm
