Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 23. juli 1941

de Dage, som ikke behager os

Fredensborg 23/7 41

Kære Henrik Pontoppidan – det er mig en hel Sorg, at jeg i Morgen paa Deres Fødselsdag ikke√ som sædvanlig kan komme til Rørvig og trykke Deres Haand til Tak for hvad Deres Venskab har været mig værd ikke mindst i de sidste Aar, i "de Dage, som ikke behager os"1. Paa vanlig Vis, paa min Cykel kunde jeg alligevel ikke være kommen, selv om Færgen gik. Det "behager" mig ikke, at jeg har maattet slippe den, i al Fald til legemligere længere Farter, jeg havde tænkt ved dens Hjælp at kunne holde min legemlige Rørighed, til jeg naaede Deres Alder. Ogsaa med den aandelige kniber det uden for de Stier, jeg har trampet i 50 Aar. Verdensforholdene tør jeg ikke give Skylden derfor, men maa medregne en Portion Dovenskab og Lede, som jeg ikke før har kendt i den Dosis.

Da er det, at jeg tager Deres Haand og takker for at jeg har lært at kende en saadan Fasthed og dertil Mildhed hos en gammel Mand, der ikke tager sig Verden let. Vi har begge mange, vel de 2 fleste Venner iblandt de døde. Billederne af mine har jeg samlet i mit Soveværelse og sender dem hver Aften et Blik og en taknemmelig Tanke. Hvis jeg skal opleve, at jeg ogsaa skal hænge Deres der, vil det være med andre Tanker end blot Sorg. Men saa længe De selv har Mod til at blive ved og holde ud, kan De være vis paa at ingen, der holder af Dem, vil slippe Dem.

Saa snart jeg atter kan ringe til Frk Larsen, melder jeg mig til et lille Besøg eller med Spørgsmaal om De kan og vil tage imod mig. I Morgen tænker jeg med Glæde paa, at De er mellem Deres egneste egne, selv om De maaske maa savne Deres ældste Datter. Min har jeg den Glæde at have boende her i Fredensborg i Sommer, den anden ligger i Humlebæk efter en Hjernerystelse ved et Fald med Hesten. Hun skulde straks have været paa Hospitalet ligesom hendes Far for et Aar siden. Hun kan altsaa ikke være med til den ældstes Fødselsdag, der følger to Dage og 35 Aar efter Deres. Der drikker jeg for mig selv Deres [fortsat nedad i venstre margin] Skaal og sender en Hilsen til Deres Børn

Deres hengivne
Vilh Andersen

 
[1] Dage, som ikke behager os: Prædikerens bog 12,1: "Dage, om hvilke vi siger: De behager os ikke." Først den autoriserede oversættelse fra 1931 bruger ordet "behager"; tidligere: "jeg har ikke Lyst til dem". Men allerede Lindbergs oversættelse (1837-56) lyder: "Tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, førend de onde Dage komme, og Aarene nærme sig, om hvilke du vil sige: De behage mig ikke!". tilbage