Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 30. oktober 1933
De maa gaa videre
Fredensborg 30/10 33.
Kære Baron von Toppidan!
Mange Tak for Bogen1 paa Musens og egne Vegne. Vi er meget meget smigrede over at De
har gjort os til Forbillede for Deres ydre Fremtræden. Desværre strækker Ligheden sig ikke videre – jeg tog i Gaar Brevene til en Muse frem, efter at jeg havde læst Drengeaar, men lagde dem meget snart igen. Det er et fristende Stof, De har fat paa, med Mulighed for mange Stemningsbilleder og Erindringsforvanskninger, men De tager meget sikkert om det. De hugger fortræffeligt bort. De kan den Plastik, som jeg, citatbefængt, saa sjælden kan naa – Billedet af Deres Moder med Foden paa Vuggegængen o.s.v., Skarven paa Kirkespiret, en Vignet, der vel kan tage det op med den – af mig – afslidte 2 Ørneflugt. De maa gaa videre, mens det endnu er Tid at arbejde, og give Ungdomsaarene i samme Stil i Modsætning til de store Pakker af Selvbiografi, som nu er gængs.
Jo vist var jeg lidt flov over ikke at kunne slippe ind til Dem forleden, jeg afsøgte Kvarteret en halv Times Tid uden at komme Deres Valkyrje2 paa Sporet. Men jeg kunde jo have ringet forinden, hvad jeg ikke skal forsømme næste Gang, forhaabentlig snart. Jeg vilde have takket Dem for Hilsenen til Fødselsdagen. Det glædede mig at høre at De snart efter var paa Benene igen.
Ogsaa Rose sender Dem en venlig Hilsen. Nu haaber vi paa et Besøg en Vinterdag, naar Sneen lægger sin Pude om Hytte og om Slot – jeg ved ikke, om De hørte mit Foredrag af Chr. Winther Fredensborg-Folk i Lørdag Aftes.
Deres hengivne
Vilh Andersen