Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 30. september 1932

Vi var glade for Deres Besøg

Fredensborg 30/9 32

Kære Henrik Pontoppidan! De har maaske undret Dem over, at De ikke har hørt fra mig efter Deres sidste Brev1, hvori De bekræftede, hvad vi havde aftalt, at De vilde komme herud igen efter det alt for korte Besøg sidst, naar Parken blev brun. Men jeg var omtrent hele forrige Uge paa Rejse og Parken er først nu ved at brunes. Der er to Muligheder, jeg vil bede Dem vælge imellem. Enten at komme paa Mandag eller saa snart som muligt derefter og indrette Dem paa at blive mindst en Uge herude – saa holdes der Efteraarsrengøring, naar De er rejst. Eller at vente til den følgende Uge og belave Dem paa at blive her min Fødselsdag (d.16/10) over – saa tages Rengøringen, før De kommer. For Rose er dette uden Forskel, kun vil hun gerne vide, naar vi kan vente Dem, for at indrette sig derefter. – Vi var meget glade 2 for Deres sidste Besøg, ogsaa for det Humør, hvormed De gik ind paa 150-Aars-Jubilæet2Ham må det dreje sig om.. Jeg haaber at ingen Forværring i Deres Datters√ Tilstand skal volde Dem ny Ængstelse, og tænker mig, at Thomsens er kommen hjem med beroligende Efterretninger.

Mange Hilsner til dem og til Dem fra Rose og

Deres hengivne
Vilh Andersen

 
[1] Brev: dette brev kendes ikke. tilbage
[2] Jubilæet: St. St. Blichers var født 11.10.1782. Jf. HPs brev til VA 11.10. tilbage