Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 29. august 1932

Danmarksdigtet måtte gå ud

Fredensborg 29.8.32

Kære Henrik Pontoppidan

Mange Tak for Søndagsbrevet – Oplysningen om Danmarksdigtet kom tidsnok, men den Omtale, jeg havde tænkt at give det i denne Sammenhæng, maatte desværre som forskellige andre Kraftsteder gaa ud – Taleren maa ikke overskride den halve Times Frist. Da det er lidet kendt og saa vidt jeg ved aldrig komponeret og tillige i sin Holdning afviger fra det sædvanlige, maatte det sættes ind med et vist Eftertryk, og det tillod Tiden altsaa ikke.

Og Tak for Meddelelsen om at De vil komme herud. Huset er nu – efter Storvask i Morgen – fuldt rede til 2 at modtage Dem. Kun haaber vi, at de Par Dage, De stiller i Udsigt maa blive til mange flere. Nogen Forstyrrelse i Husets Gang og med Arbejde volder De ikke, det ved De fra sidst – vil De ligesom sidst repetere Klassikere herude, har jeg Reolerne fulde. Blot der nu maa komme gode Efterretninger fra Deres Datter, saa De uden Bekymringer kan drikke Sommerens sidste Vin med os.

Som De vel kan se paa min Haandskrift, er jeg endnu gennemrystet af Automobilfarterne til og fra og i Belgien – 100 km i Timen.

En Telefonopringning, der melder Deres Komme, er fuldt tilstrækkelig.

Venlige Hilsner.

Deres hengivne
V. A.