Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 24. juni 1932
Ideen var Söjbergs
Fredensborg 24.6.32
Kære Henrik Pontoppidan!
Tak for Deres to Breve, baade det med Omtalen af Goethe-Digtene og den foreløbige Meddelelse om Jubilarens Resignation paa den tiltænkte Hyldest og det sidste med Deres Begrundelse af denne Afvisning. Den overrasker mig ikke og gør mig afgjort ikke "vred" paa Dem, hvad De jo heller ikke selv venter. Ideen var Söjbergs, den udformedes ved vor første Forhandling i Retning af et historisk Dokument – et Svar fra Deres Læsere (ikke: Kolleger) paa det Spørgsmaal om Deres Forfatterskabs dybe Bund i dansk Historie (og Natur) som vi stundom har talt om – altsaa noget andet end den sædvanlige Jubilæumslyrik. 2 Jeg tror, De selv kunde have læst Skriftet uden Væmmelse – hvis vi kunde have faaet de rette Folk, dem, der ikke skriver selv, med. Jeg haaber disse Linjer naar Dem, før De rejser til Rørvig. Der bliver De vel den fatale Fødselsdag over. Paa den haaber jeg at besøge Dem, men helt sikker er jeg ikke, da min Kone og jeg har tænkt at holde en lille Ferie i sidste Halvdel af Juli. Efter den Tid glæder vi os saa til at se Dem med en genskabt Lever og et uforandret Hjerte. Hun hilser Dem venligt og vi sender begge en Hilsen til Deres Datter og Svigersøn.Deres hengivne
Vilh Andersen