Henrik Pontoppidans eftermæle

Dr. phil. Johannes Lehmann slutter sig til protesten mod Niels Jeppesens bog "Samtaler med Henrik Pontoppidan".

MAA jeg komme med en tilføjelse til den berettigede indsigelse, landsretssagfører Aage Jeppesen har fremsat i Politiken den 24. ds. i anledning af den lille pjece, forfatteren Niels Jeppesen har udsendt under den alt for bombastiske titel: "Samtaler med Henrik Pontoppidan".

Da Lunds Universitet i 1929 spurgte Henrik Pontoppidan, om han ville modtage den filosofiske æresdoktorgrad, takkede han omgaaende forslagsstillerne med et meget klart og taknemmeligt ja. Han beklagede dybt i et brev til universitetet, at hans vaklende helbred hindrede ham i at tage over til den anstrengende og langvarige doktorpromotion. Nogle uger efter udnævnelsen modtog han i sit hjem i Charlottenlund udsendinge fra Lunds Universitet og fremførte her en tak for den ære, som var vist ham fra svensk side. Enhver, der da var til stede, var klar over, at den i alle livets forhold bundærlige mand helt og fuldt stod inde for, hvad han da sagde.

Til bemærkningerne om hans hadefulde stilling til jøderne er kun at sige, at de ikke stemmer med sandheden. Henrik Pontoppidan omgikkes som ven med mange flere jøder end dem, Aage Jeppesen nævner. Han var saaledes ofte gæst med sin storartede hustru hos Georg Brandes, Herman Trier, Georg S. Bendix og Herman Heilbuth. Denne sidste stod ham overordentlig nær, til døden skilte dem. Han højagtede dem og gav ofte og gerne udtryk derfor.

Paa næsten hver side i det lille arbejde er der grove fejl, det her vil føre for vidt at komme nærmere ind paa. Lad det være nok at slutte med, at Henrik Pontoppidan ikke lod sig "forlede til at købe "Privatbank-aktier for nogle af Nobel-prisens penge" – aktier, som derpaa "faldt til et minimum". Det er lige saa galt, som det er smagløst sagt1.

Johannes Lehmann.

 
[1] Privatbank-aktier for (…) Nobel-prisens penge: Dette dementi holder ikke. Se HPs brev til Johan Rohde af 7.11.1928. tilbage