Kunstnerforeningen af 18de November

Om Henrik Pontoppidans medlemsskab fra 1883

Det blev en bevæget Saison. Den Opposition, der et Par Aar tidligere var begyndt i Foreningen under ret gemytlige Former, blev skrappere og viste saa smaat Tænder, alt som en Del af de ældre Medlemmer viste sig mere utilgængelig for Reformer. Der var Røre i Luften i hele det aandelig og politisk interesserede København. Gamle Venner gjorde Front overfor hverandre. Studentersamfundet havde nys udskilt sig fra Studenterforeningen og aabnet Kvinder Adgang til sine Lokaler. Ogsaa i 18. November lød der Røster om at tage mere Hensyn til Aandens Krav og noget mindre til – Punschen; i Sammenhæng hermed blev Bestyrelsen da ogsaa enig om, "at man ansaa det for rigtigt at indskrænke 'Punschgivningen' til én Gang maanedlig". – Karnevalet, som ved sine mange Arrangements – der var baade italiensk Loggia, Champagnekælder, Havsens Bund osv. – lagde Beslag paa mange Medlemmer, forenede for en Stund Interesserne og gød Olie over de toppede Bølger, men ud paa Foraaret gik det alter løs. Til Optagelse i 18. November var fra den oppositionelle Fløj foreslaaet en Række Forfattere, som almindelig regnedes for litterært eller politisk at høre til det radikale Parti. I April ballotteredes paa Erik Skram. Han fik ogsaa Majoritet; men da opdagede Formanden, at der fandtes flere Jakugler end tilstedeværende Medlemmer; han forlangte Omstemning, og anden Gang gik Skram ikke igennem. Dette gav, Anledning til en meget langvarig og lidenskabelig Diskussion. Den følgende Mandag afholdtes en ekstraordinær Generalforsamling. Tuxen foreslog Omballotation, som vedtoges. Alle de foreslaaede (Skram, Schandorph, Pontoppidan, Hostup) gik denne Gang igennem; dog kun den sidste enstemmigt.