Fredløs
Et nøgleord hos Pontoppidan hvorover forfatterskabet har bygget en hel mytologi. Udgangspunktet er bibelsk: forestillingen om brodermorderen Kains fredløshed. Det berømteste sted i forfatterskabet i så henseende er pastor Sidenius' ord til sin ulydige, æblestjælende søn Peter Andreas i Lykke-Per:
at du ikke skal ende som hin onde Broder, over hvem Herren udtalte sin frygtelige Forbandelse: fredløs og flygtig være du overalt paa Jorden. (Lykke-Per, bd. I, 1905, s. 19)
Formuleringen kommer først ind i romanens andenudgave, men stedet er foregrebet i førsteudgavens to sidste bind:
– Det hørte til hans allerførste Erindringer hvorledes Faderen engang i en af sine Straffetaler til ham havde anvendt den bibelske Forbandelse: "Fredløs og ustadig paa Jorden være hver den, der trodser Herrens Bud." (Lykke-Per. Han Rejse til Amerika, 1903, s. 931)
Den Forbandelse, der hvilede |215| over hans Liv, og som havde gjort ham fremmed og fredløs her paa Jorden, maatte ikke gaa i Arv til hans Børn. (Lykke-Per. Hans sidste Kamp, 1904, s. 214-15.2)
og allerede i bind A1 beskrives studenten Peter Andreas (lige efter højbådsmand Olufsens død) som fredløs:
Han følte sig overhovedet aldrig saa fredløs, aldrig saa mistrøstig som paa en saadan Helligdag, hvor Synet af de tilskoddede Butikker, de vogntomme Gader, de sortklædte Kirkegængere med deres korsprydede Salmebog overalt fortalte om Menneskenes ydmyge Underkastelse under Spøgelsefrygtens Trælleaag. (Lykke-Per. Hans Ungdom, 1898, s. 57)
I Andenudgaven (og de flg.) kommer så denne formulering ind i kapitel 19:
I det samme randt et andet Skriftord ham i Minde og jog en lille Kuldegysning gennem ham. Det var den bibelske Forbandelse, hans Fader engang havde anvendt mod ham. "Fredløs og ustadig paa Jorden være hver den, som trodser Herren ." Det Ord var nu gaaet i Opfyldelse. Kains Skæbne hvilede over ham ... (Lykke-Per, bd. 2, 1918, s. 145).
Og Pontoppidan bliver ved med at bearbejde udtrykket udgaverne igennem: Efter at have flyttet forbandelses-scenen frem til kap. 1, ændrer han i kap. 20, efter at Blomberg-familien har sunget "Fred hviler over Land og By", udtrykket til "en Fremmed og Fredløs" (1905-udgaven) og i 1918: "en fredløs fremmed".
*
Det tilsyneladende bibelsted er jo ikke korrekt. I både 1819- og 1871-oversættelsen hedder det:
"ustadig og flygtig skal du være paa Jorden" (1 Mos. 4, 12)3.
Alene af den grund kunne man udelukke den udbredte naivt autobiografiske læsning af Lykke-Per; Dines Pontoppidan ville næppe have citeret Bibelen forkert4. Kun hans søn, forfatteren. Til gengæld kom Pontoppidans formulering her i Lykke-Per til at falde sammen med den seneste autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992 hvori stedet lyder: "Fredløs og flygtning skal du være på jorden!". Selv om nulevende medlemmer af oversættergruppen mener sammenfaldet må være tilfældigt, er der i Pontoppidans "forudgribelse" en ophøjet ironi som ville have glædet ham, jf. hans ord til Johs. P. Olsen om aftensangen i Det forjættede Land.
Men det er ikke i Lykke-Per at Pontoppidan første gang anvender sit selvopfundne bibelcitat. Det lader han allerede den fromladne godsejer Lindemark bruge i forbindelse med præfiguren for Lykke-Per, løjtnant von Hacke i Højsang i 1896:
Men den hellige Skrift siger det jo: fredløs være hver den, som trodser Herrens Bud! (s. 905)
Man kan overveje i hvilket omfang Pontoppidans fredløsheds-begreb bygger (videre) på M.A. Goldschmidts tema i romanen Hjemløs. Den "idealisme" der driver og trækker Goldschmidts hovedperson ud og hjem, modsvares hos Pontoppidan af Det store Spøgelse, forfatterskabets andet nøglesymbol.
(Senest redigeret 4.2.2015)