Harry og Helene Søiberg
Forfatteren Harry Søiberg (1880-1954), født i Ringkøbing, blev udlært som bogbinder, men var i sin ungdom fuld af uindfriet udlængsel og eventyrlyst. Politisk engageret i arbejderbevægelsen kom han omkring 1900 til København hvor han forgæves søgte at tage en studentereksamen som forberedelse til et forfatterskab der tog sin begyndelsen med Syg Slægt (1904), en bog der kun mødte kritikkens spot. Derefter skrev han en knaldroman, Under Kampen, der først blev udgivet heftevis i kolportage 1907-08. Novellesamlingen Øde Egne fra barndommens Jylland blev i 1906 hans litterære gennembrud. Han var hele sit liv lige så omrejsende som Pontoppidan hvem han tilegnede sidste bind af sin prisbelønnede trilogi De Levendes Land (1916-20)1, skrevet i bevidst modsætning til De Dødes Rige.
Pontoppidans venskab med Søiberg blev grundlagt efter Holger Drachmanns begravelse på Skagen i januar 19082 hvor Søiberg uopfordret var trådt frem ved gravhøjen og havde oplæst et hyldestdigt3.
Venskabet mellem dem blev hurtigt så varmt at Pontoppidan i begyndelse af 1909 tilbød at holde Søebergs bryllup med Inger Ipsen ((1886-1932; søster til Bodil Ipsen). I 1913 indgik Søiberg sit andet ægteskab med den norske Helene (kaldet "Fru Lene") Storm (1882-1977) der i Pontoppidans alderdom kom til at indgå i kredsen af de "norske veninder"4. Hun var selv (iflg. brev til Pontoppidan 18.11.1933) "av presteslægt gjennem flere hundred aar og begge mine forældre var prestebörn".
1927-46 var Søiberg medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse, fra 1939 som formand. Han slap således for officielt at skulle have nogen mening i den polemik Dina Lea i 1948 drev mod Knud Sønderby.
116 breve fra Pontoppidan til Søiberg er bevaret og 108 den anden vej. Hele korrespondancen er oplagt her på netstedet.
Efter Pontoppidans død skrev Søiberg "En Mindekrans" til Henrik Pontoppidan til Minde (1944).
Harry Søiberg har ikke opnået klassikerstatus. Ud af de fire udgaver af Danske Digtere i det 20. århundrede optræder han kun i de to: Richardt Gandrup skrev om ham i førsteudgaven fra 1955 og ??? i tredje udgaven fra 1982. I Aage Jørgensens Dansk litterær bibliografi 1967- optræder der ét bidrag.