Adolf Falkman

Journalisten Adolf Falkman (1837-1903)1, først medarbejder ved Dagbladet, derefter, fra 1876, ved Nationaltidende, var fra begyndelsen en stærk modstander af Georg Brandes, og man finder ikke hans biografi i DBL1. Han var en habil reportagejournalist ("referent" hed det) og en tør, men klar og konsekvent anmelder der f.eks. om Pontoppidan har skrevet indsigtsfulde anmeldelser, heriblandt formentlig de anonyme anmeldelser af Stækkede Vinger og Det forjættede Land. Ved avisen blev han som hovedanmelder distanceret af Herman Bang i årene 1879-84.

 
[1] Falkman: Han var døbt Adolph Nicolai Falkmann Petersen, men kaldte sig Adolf Falkman. tilbage