Sophus Bauditz

(1850-1915) var skoledirektør og enormt populær forfatter af lødige underholdningsromaner. Han var en ven af Thomas Lange om hvem han skrev nekrolog i almanakken Danmark for 1888.

Pontoppidan lærte ham vistnok først at kende i 1897 (det første år hvorfra der er bevaret breve til, men ingen fra, ham) i Rørvig

.

Vilh. Østergaard oplyser i sin litteraturhistorie om ham:

Han har et større Publikum end nogen anden nyere dansk Forfatter, og hans Popularitet har Aar for Aar været i stadig Stigen. Tal er, som bekjendt, veltalende, og det er ganske interessant at faa at vide, at Bauditz's ovenfor omtalte større Fortællinger efter 1889 er udkomne i tilsammen omtr. 80,000 Exemplarer. Deraf er "Hjortholm" udkommet i fem Oplag med 12,500 Exemplarer og "Sporsne" ligeledes i fem Oplag med 14,000 Exemplarer. Ogsaa i Udlandet er han vistnok den mest læste danske Forfatter. Alle hans Bøger er oversatte paa Svensk og Tysk, "Hjortholm" tillige paa Hollandsk og Fransk, og er udkommet paa Tysk i tre Oplag, "Garnisonsbyen" i to, hvad der sjældent er Tilfældet med Oversættelser. At dette Forfatterskab med sit fremtrædende nationale Præg er blevet saa kjendt og yndet i Udlandet, beror simpelthen paa, at det tillige rummer tre almenskattede Egenskaber: Livsglæde, Humor og Elskværdighed. (Opus.cit., s. 604)

Pontoppidan gjorde hans bekendtskab allerede den første sommer i Rørvig, og de sås også siden med mellemrum i København.