Tilstaaelse - Palsbo manus
Hvad jeg fra Dreng har set og hørtog hvad jeg selv har levet
paa Alfarvej og vildsom Sti –
her staar det alt nedskrevet
Der er lidt mer end harmløs og Spot
i denne Billedrække
af Danskens træge Folkesind,
som ingen Gud kan vække.
Der er et Angstens Raab fra en,
som under Middagsluren
et Mene Mene Thekel så
i Flammeskrift paa Muren.
Et Mareridt? Nu vel – måske!
Vist ingen
lod sig skræmme.
Men dette onde Varseltegn
gik aldrig mig i Glemme.
|2|
Det førte Pennen, mens jeg skrev
om levende og døde,
og lyste på den mørke Vej
til ny og gammel Brøde. –
Vist er jeg selv en sindig Fyr
med Trang til Fred i Sindet;
men denne onde Varselskrift
har brændt sig ind i Mindet.
Ved højlys Dag, ved Lampens Skin
den spøger mig i Hodet.
Tilgiv det! Undergangens Angst
er gået mig i Blodet.
Henrik Pontoppidan