Tilstaaelse - Palsbo manus

Hvad jeg fra Dreng har set og hørt
og hvad jeg selv har levet
paa Alfarvej og vildsom Sti –
her staar det alt nedskrevet

Der er lidt mer end harmløs og Spot
i denne Billedrække
af Danskens træge Folkesind,
som ingen Gud kan vække.

Der er et Angstens Raab fra en,
som under Middagsluren
et Mene Mene Thekel så
i Flammeskrift paa Muren.

Et Mareridt? Nu vel – måske!
Vist ingen lod sig skræmme.
Men dette onde Varseltegn
gik aldrig mig i Glemme.

|2|

Det førte Pennen, mens jeg skrev
om levende og døde,
og lyste på den mørke Vej
til ny og gammel Brøde. –

Vist er jeg selv en sindig Fyr
med Trang til Fred i Sindet;
men denne onde Varselskrift
har brændt sig ind i Mindet.

Ved højlys Dag, ved Lampens Skin
den spøger mig i Hodet.
Tilgiv det! Undergangens Angst
er gået mig i Blodet.

Henrik Pontoppidan