Tilstaaelse
Hvad jeg fra Dreng har set og hørt,
og hvad jeg selv har levet
paa Alfarvej og vildsom1
Sti –
alt staar det her nedskrevet.
Der er lidt mer end Tant2 og Spot
i denne Billedrække
om Danskens træge Folkesind,
som ingen Storm kan vække.
Der er et Angstens Raab fra en,
som under Middagsluren
et Mene Mene Thekel saa
i Lueskrift paa Muren.
Et Drømmesyn? Et Mareridt?
Nu – ingen lod sig skræmme.
Da Verden nys i Flammer stod,
vi hygged os herhjemme.
Vi aad og drak med Velbehag
og priste fromt Gudfader,
der skaaned os for Ildebrand
i vore fyldte Lader.
Nok er jeg selv en sindig Fyr
med Trang til Fred i Sindet;
men dette onde Varselstegn
har brændt sig ind i Mindet.
Ved Dag og Nat som Lynildskrift
det spøger mig i Ho’det3.
Tilgiv det! Undergangens Angst
er gaaet mig i Blodet.
