Tilstaaelse "1924"
(I et Ekpl. af mine samlede Romaner og Fortællinger)
Hvad jeg fra Dreng
har set og hørt,
og hvad jeg selv har levet
paa Alfarvej og ensom Sti –
her står det alting skrevet.
Der lyder er lidt√ mer end Tant og Spot
fra i√denne Billedrække
om Danskens træge Folkesind,
som ingen Gud kan vække.
Der er et Angstens Raab fra en,
som under Middagsluren
et Mene Mene Thekel så'
i Lueskrift paa Muren.
Et Drømmesyn? Et Mareridt?
Nå – ingen lod sig skræmme.
Da Verden nys i Flammer stod,
vi dansed' glad herhjemme.
Vi åd og drak med Velbehag
og priste fromt Gudfader,
der skåned os for Ildebrand
i vore fyldte Lader.
|2|
Vist er jeg selv en sindig Fyr
med Hang til Fred i Sindet; –
men denne onde Varselskrift
har brændt sig ind i Mindet.
Som Lynilds-Glimt i Høstens Nat
den spøger mig i Hodet.
Tilgiv det! Undergangens Angst
er gaaet mig i Blodet.