| Højsang 1896, s. 126-27 | De vilde Fugle 1902, s. 55-56 | Højsang 1921, s. 72-73 = 1930 | Kirkeskuden 1926 |
|---|---|---|---|
Indledningsdigtet til "Drapa ved Kongeaaen" |
Liebmanns digt |
"Stormsang ved Stranden"/ "Stormsang" |
Danmark |
| "En Kæmpegrav ved Havet, en Slette skybegravet, en skumomkranset Maagestrand, – saa blev din Lod, mit Fædreland!" (...) "Saa mangen priser din Skt. Hans, naar til en stakket Sommerdans du kiltrer op din Taagedragt med Sydens laante Pragt. Nej, heller synger jeg din Pris, naar Nordenvindens Tugtens-Ris gaar over Høj og Dal med Brag en sortblaa Vinterdag. Og heller lover jeg dit Navn en høstlig Kvæld i Skibets Stavn, naar Lyset dør, og Havets Flod bli’er rød af Solens Blod. Luft op, du stærke Vesterhav, ombrus den danske Kæmpegrav og væk endnu en Gang af Muld et daadstærkt Kæmpekuld!" |
En Kæmpegrav ved Havet, en Slette skybegravet, en skumomkranset Maagestrand, – mit Hjem, mit Fædreland! (...) "Saa mangen priser din Sankt Hans, naar til en stakket Sommerdans du kiltrer op din Taagedragt med Sydens laante Pragt. Nej, heller synger jeg din Pris, naar Nordenvindens Tugtens-Ris gaar over Høj og Dal med Brag en sortblaa Vinterdag. Og heller lover jeg dit Navn en høstlig Kvæld i Skibets Stavn, naar Lyset dør, og Havets Flod bli’er rød af Solens Blod. Luft op, du salte Vesterhav! Ombrus den danske Kæmpegrav! Og væk endnu en Gang1 af Muld et daadstærkt2 Kæmpekuld! |
En Kæmpegrav ved Havet, en Slette skybegravet, en skumomkranset Maagestrand, – mit Hjem, mit Fædreland! (...) Saa mangen priser din Skt. Hans, naar til en stakket Sommerdans du kiltrer op din Taagedragt med Sydens laante Pragt. Nej, heller synger jeg din Pris, mens Nordenvindens Tugtensris gaar over Høj og Dal med Brag en sortblaa Vinterdag. Og heller lover jeg dit Navn en høstlig Kvæld i Baadens Stavn, naar Lyset dør og Havets Flod bli’er rød af Solens Blod. Luft op, du salte Vesterhav, ombrus den danske Kæmpegrav og væk endnu en Gang af Muld et daadstærkt Kæmpekuld! |
En Kæmpegrav ved Havet, en Slette skybegravet, en skum-omkranset Maagestrand, – mit Hjem, mit Fædreland! Saa mangen priser din Sankt Hans, naar til en stakket Sommerdans du kiltrer op din Taagedragt med Sydens laante Pragt. Nej, heller synger jeg din Pris, naar Nordenvindens Tugtensris gaar over Høj og Dal med Brag en sortblaa Vinterdag. Og heller lover jeg dit Navn en høstlig Kvæld i Baadens Stavn, naar Lyset dør og Havets Flod bli’er rød af Dagens Blod. Luft op, du salte Vesterhav, ombrus den danske Kæmpegrav og væk endnu en Gang af Muld et daadstærkt Kæmpekuld! |