Citat uge 28
"Der var engang, Enslev, da jeg forestillede mig den Tid, vi nu staar i, som en Fredens og Menneskekærlighedens Guldalder, som det vilde blive en stor Lykke at komme til at opleve. Jeg kan huske, at De selv engang i vort Hjem i en prægtig Skaaltale lykønskede mine Børn, fordi de var født til Verden under Frihedens Tegn og paa et Tidspunkt, da dansk Ungdom – som De sagde – "kunde plukke de første, modne Frugter af Kundskabens Træ i dets frie Udfoldelse". Hvad Lykke det blev til for mine egne, skal jeg ikke komme ind paa. Men jeg maa ofte tænke paa, hvordan De vel selv |s. 164| inderst inde dømmer om Resultatet af Udviklingen og om vore Tilstande i det hele. Det var jo dog et ganske andet Lykkeland, De i Deres Ungdoms Tro og Begejstring drømte om – og fik saa mange andre til at haabe paa." |
Michael Ancher malede dette portræt i foråret 1913, mens Pontoppidan opholdt sig nogle måneder i Skagen under udarbejdelsen af Storeholt, andet bind af den "Fortællings-Kres" der siden skulle blive til De Dødes Rige. |
Ordene er lagt i munden på Bertha Abildgaard, den fornemste repræsentant for den ældre generation i Pontoppidans roman De Dødes Rige. Citatet er hentet fra 1. udgave, Fortællings-Kresens tredje bind, Toldere og Syndere fra 1914. Det bringes her som ugens citat i anledning af Pontoppidan Selskabets sommermøde der – helt udsolgt – den 1.-3. august vil samle 54 deltagere om netop De Dødes Rige.
Da Pontoppidan i slutningen af 1916 var færdig med romanens sidste, 5. bind, tog han straks fat på en sammenskrivning der blev langt mere omfattende, omkalfatrende og forkortende end han til at begynde med havde tænkt sig. Det går blandt andet ud over samtalen mellem Fru Bertha og Thyge Enslev, den gamle, syge statsmand der alligevel ikke vil gå på pension, men netop har varslet en indædt kamp mod sit gamle parti, der for at beholde regeringsmagten skrider mod højre, flirter med liberale kirkefolk og netop har udnævnt en præst til kultusminister. Fru Bertha er sendt af konsejlspræsidenten Tyrstrup for at få Enslev til at strække våben. Det afviser han pure.
I førsteudgaven finder samtalen sted midt i udviklingen af det gryende forhold mellem Fru Berthas datter, Jytte Abildgaard, og kunstmaleren, den letlevende Karsten From. Moderen er så bekymret at hun ligefrem har forbudt sin datter at besøge maleren; et forbud Jytte trodser. I 1917-udgaven bliver samtale mellem de to gamle flyttet til efter Jyttes besøg i Karsten Froms atelier. Samtalescenen har haft spænding nok til at kunne holde sig oppe uden denne indpakning.
Det Enslev-citat Fru Bertha nævner, om frugter fra kundskabens træ, er en allusion til Pontoppidans digt to år tidligere til Georg Brandes' 70 års fødselsdag. Allusionen giver næring til den opfattelse at der også er nogle dråber Brandes-blod i Enslev udover aftapningerne fra Viggo Hørup og den norske statsminister Johan Sverdrup. Se herom også i Niels Kofoeds foredrag om forholdet mellem Georg Brandes og Pontoppidan.