Henrik Pontoppidan til Johannes Thrap-Meyer
11. maj 1927
Tålmodighed skaber de store Kunstnere
11.5.27.
Kære Hr. Johannes Thrap-Meyer.
Jeg ligger på et Hospital, hvor jeg har fået den ene Side af mit stakkels Hoved gennemstukket på Kryds og Tværs og indsprøjtet Alkohol. Det er en Kur, jeg næsten årlig har måttet gennemgå for at befries for mine Ansigtssmerter i et Par Måneder. Også denne Gang synes den at skulle lykkes, og om et Par Dage forlader jeg Hospitalet og rejser ud 2 på Landet. – Men dette er altså Grunden til, at de ikke har hørt fra mig.
Jeg har imidlertid ofte tænkt på Dem og Deres Bog, og jeg føler mig mere og mere overbevist om, at der vil blive en stor Digter af Dem. De ejer den Tålmodighed i Arbejdet med Stoffet, der skaber de store Kunstnere. At Deres Skikkelser nu begynder at slippe sig løs på egen Hånd, behøver da ikke at ængste Dem. Det er jo kun et Vidnesbyrd om, at de nu er fuldbårne. – Men dette skulde [fortsat opad i højre margin:] bare være en kort, forklarende Hilsen fra Kanten af Sygesengen. En anden Gang mere. Deres hengivne H.P.
