Henrik Pontoppidan til Johannes Thrap-Meyer
Sendt fra København. 3. februar 1927
tabt af Arbejdskraft eller Kapital
3.2.27.
Kære Hr. Thrap-Meyer!
Jeg beklager oprigtig, at jeg ikke tidligere har kunnet besvare Deres Brev1. Grunden er den, som De sikkert vil respektere, at jeg har haft – og endnu har – alvorlig Sygdom her i Huset, hvorved Tid og Tanker er lagt i Beslag. Min Korrespondance er under disse Forhold bleven forsømt, og jeg ser endnu ikke Bunden af Bunken på ubesvarede Breve.
Lad mig da i al Korthed sige Dem, at jeg gerne vil læse Deres Manuskript og udtale mig om det, når De blot vil give mig fornøden Tid dertil. Men jeg 2 har i Forvejen adskilligt at bruge mine Øjne til, og de tør ikke overanstrenges, så De må unde mig en lang Frist. Men kan De det, så står såvel min Se- som min Dømmekraft til Deres Rådighed. Emnet for Deres nye Bog er jo interessant. Blot det nu ikke må have fristet Dem til en psykologisk Optrevling til Skade for Monumentaliteten.
Det gjorde mig ondt i Deres Brev at læse om den megen Modgang, De har haft siden jeg sidst hørte fra Dem. Jeg har så meget lettere ved at tage Del i Deres Genvordigheder, som jeg altid selv har både Sygdom og økonomiske Vanskeligheder at slås med. Men De er endnu så ung, og 3 Deres Pengetab vil De sikkert hurtigt forsone Dem med, og har De først rystet Ærgrelsen af Dem, falder vel også nok de rebelske Nerver til Ro. Anderledes når man er bleven gammel. Hvad der da er tabt, af Arbejdskraft eller af Kapital, får man ikke tilbage.
Modtag nu en venlig Hilsen med en fornyet Undskyldning for min Sendrægtighed til at svare, og gode Ønsker for Helbredet.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
