Henrik Pontoppidan til Th. C. Thors
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 20. december 1926
Trangen til at brændemærke
| 20.12.26. | Overg. n. V. 15. |
Hr. Adjunkt Thors!
Gyldendal havde endnu ikke sendt mig Bogen, da jeg modtog Deres Brev; men nu har jeg fået den og har altså også læst Lektor Øhlenschlägers Indledning og Kommentarer. Det er jo altid med en lidt flau Fornemmelse, man sidder paa Forundringsstol, især naar Konfrontationen gælder Ens tidligere Menneske, som man sjelden selv er rigtig tilfreds med. Men jeg har al Grund til at være Lektor Øhlenschläger1 taknemmelig for den Nænsomhed og fine 2 Forstaaelse af disse Ungdomsarbejder, som Indledningen helt igennem bærer Vidne om. Som De maaske husker var jeg lidt overrasket over Dansklærerforeningens Valg af Fortællinger; men jeg maa indrømme, at "Nattevagt", skønt kun en hastigt og raat opsmurt Skitse, er et centralt Arbejde i min Produktion.
Paa et enkelt Punkt kan jeg ikke være enig med Lektor Øhlenschläger. Jeg har i Virkeligheden aldrig forholdt mig nøjtral til mine Emner. Hvad der drev mig til dem, har altid været Trangen til at forherlige eller brændemærke, maaske især det sidste. En anden Ting er, at jeg sjelden lader 3 mit personlige Forhold til mine Skikkelsers Anskuelser og Meninger komme til Orde, hvad der kun er naturligt, da det vilde skade den kunstneriske Virkning. I min Egenskab af Fortæller er Hallager og Drehling (i "Nattevagt") mig lige kære. De er kun Mennesker for mig, og har begge min Sympati.
Modtag venlig Hilsen!
Deres ærbødige
H. Pontoppidan.
