Henrik Pontoppidan til Ejnar Thomsen
Sendt fra Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. 15. marts 1930
en virkelig Digter
| 15.3.30. | Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Hr. Magister E. Thomsen!
Jeg har været upasselig nogen Tid. Først i Dag er jeg kommen på Benene og kan endelig takke Dem for Deres venlige Brev og for Deres Digtsamling1, som var mig ganske ny. Jeg har haft megen Glæde særlig af dens sidste Part, fra "Lektor Gelius" og til Enden. I Digte som "Søn" og "Verdens Grænse" synger en virkelig Digter, der har sin egen dybe Tone. Navnlig det sidste er et stort Digt, en gribende Bekendelse om en Lilleverdens Storhed, et Hjems høje Himmel. De Vers og Viser, hvori der spores Påvirkning fra Hans 2 Harvig Seedorff, tiltaler mig mindst. Denne Hr. "Sorgenfri" synes mig næsten at måtte være Deres egen Naturs Modsætning.
For Deres Ord om min egen Produktion og Deres Interesse for at udbrede Kendskabet til den, er jeg Dem også takskyldig. Nu da cirkulerende Bøger åbenbart skal pålægges Banderole-Afgift ligesom Vin og Skråtobak, bliver det dobbelt fortjenstfuldt at tilfredsstille Videlysten ved mundtlig Meddelelse. - De venligste Hilsner!
Deres hengivne
H. Pontoppidan
