Henrik Pontoppidan til Helene Søiberg
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 8. april 1923
Tak for Deres venlige Brev
8.4.23. |
Overg. n. V. 15. København C |
Kære Fru Søiberg!
Min Kone ligger på Hospitalet og kan ikke selv skrive. Derfor må jeg have Lov til på hendes Vegne at sige Dem Tak for Deres venlige Brev. Det glædede os begge, at De nu kan rejse ned til Deres Mand, hvor De sikkert vil være meget velkommen. Jeg har hørt en Fugl synge om, at han har savnet Dem og Børnene skrækkeligt, og det er kun naturligt. Når De nu møder ham og har givet ham de første Kys, vær da så god at hilse ham hjertelig fra mig og sige ham, at også jeg længes efter at se ham 2 igen og høre om hans Rejseoplevelser.
Min Kone og jeg kommer næppe nogen Steder i År, i hvert Fald ikke til Skagen – Rejsen dertil vilde blive min Kone for lang og besværlig. Hun er ganske vist i Bedring; men det vil dog vare længe, før hun bliver rigtig mobil igen.
Vi ønsker Dem en lykkelig Rejse og en god Hjemkomst.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
