Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 8. august 1935
Anholt et forvisningssted
8 Avg. 35 |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Søiberg!
Et lille Livstegn må jeg nu give fra mig, at De ikke skal tro mig forsvunden under Jordens Overflade eller gået op i Æteren. Efter nogle Ugers Ophold i Rørvig,√ hvor jeg modtog Deres venlige Fødselsdagshilsen1 (Tak for den!) tripper jeg atter omkring på Ordrups Villaveje som en af de podagristiske Hunde, vi opfeder så mange af i vore Villabyer. Forhåbenlig har De og Deres ikke allerede afbrudt Deres Sommerliv på Anholt Badestrand men nyder vedblivende Søluften og Strandbadene på vor af selve Holberg besungne Kattegatsø. Jeg har det tilfælles med Baronen, at heller ikke jeg, som dog ellers kender mit Land ganske godt, har været på Anholt. Øen var jo i sin Tid et Forvisningssted og må vistnok derfor have en Historie, der er interessantere end det fremgår af Kiddes Roman. Men Kidde har måske heller aldrig været der og kender den kun fra Høresagn.
Jeg vilde gerne have sendt Dem et rigtigt Brev; men jeg er desværre stadig nødsaget til at skåne mine 2 Øjne og indskrænke Brugen af dem til det allernødtørftigste. Noget nyt eller interessant har jeg iøvrigt heller ikke√ at meddele fra Familje- eller Omgangskredsen, og ude i Selskabsverdenen kommer jeg ikke mere.
Lev nu vel, hils Deres fortræffelige Hustru og Deres Børn fra mig, og tag mig det ikke ilde op, at jeg i min Brevskrivning er så sendrægtig og kortfattig.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
