Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Rigshospitalet. 8. april 1921

Svigersøn min Forretningsfører


8.4.21.
Rigshospitalet
Pavillon I

Det var meget kedeligt, at jeg ikke fik Dem og Deres Frue at se, inden jeg kom hjemmefra. Nu vil der jo nok gå nogle Uger, før det kan ske, og så er De måske på Skagen. Jeg ligger her foreløbig til Observation, men det varer næppe mange Dage, før jeg kommer på Operationsbordet. – Det falder ubekvemt at skrive i Sengen; derfor blot en Hilsen med Tak for Brevet idag.

Deres Meddelelse om Hr. Nygårds 2 Lyst til at tage sig af "Højsang", lader jeg gå videre til min Svigersøn, som er bleven min Forretningsfører, da jeg selv har ringe Forstand på den Slags Ting.

Jeg sender også en varm Hilsen til Deres Frue og takker Dem begge hjerteligt for det tiltænkte Besøg.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan