Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
30. december 1920
Lavrbærkransen
30.12.20.
Kære Søiberg!
Min Kone og jeg sender Digterfamiljen i den gamle Mølle, vor fordums kære Nabo1, en hjertelig Nytårshilsen. Vi er begge meget glade ved at have lært Deres prægtige Frue at kende. Så meget ondt jeg nylig har sagt om de Danskes Forelskelse i det norske, så forstår jeg den dog i dette Tilfælde og lykønsker Dem. Nu mangler vi blot at blive præsenteret for Arne og Tvillingerne.
Deres egne Trillinger er jo bleven holdt over Dåben af Kritiken med al mulig Honnør. De skal se, at der med dette Årsskifte vil blive sat en Mærkepæl 2 på Deres Forfatterbane. De vil fra nu af få Rang og Titel også hos Publikum. Jeg læste just i Dag en strålende Anmeldelse i "Tilskueren", hvori Poul Levin rækker Dem Lavrbærkransen. Mig kommer dette jo ikke overraskende. Men hvad mon de siger inde hos Gyldendal?
De spørger til "Brasilianeren". Nej, han kom ikke. Han kommer først til Maj, og nu, da vi har forvunden Skuffelsen, er vi i Grunden glade for det. Tiden kunde let være faldet ham lang her i denne mørke Vintertid.
Alle gode Ønske[r] fra os begge.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
