Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Hillerød. 31. december 1920
Deres Evner vokser med Opgaven
Hillerød 31/12 - 1920.
Kære Henrik Pontoppidan!
Tak for Nytaarsbrevet! Der bliver ligesom altid Fest i Huset, naar jeg modtager Brev fra Dem. De sender altid en Glæde eller noget opmuntrende med. Jeg sad herude uvidende om Poul Levins Anmeldelse – nu har jeg læst den, og jeg er selvfølgelig meget glad for den! Han har jo ikke før plejet at slaa paa den store Tromme for mig – jeg har aldrig fundet, at han er nogen fremragende Kritikker, men at han nu "har opdaget mig" kommer jo meget belejligget.
Ja, det synes jo virkeligt at "Trillingerne" skal blive værdsat paa den Maade, som jeg kun i mine dristigste Drømme har haabet – Det er en mærkelig Tilstand at leve i – jeg husker første Gang jeg saa paa Tryk, at jeg havde Talent, da kunde jeg knap fatte, at det virkelig var mig (min Debut havde jo slaaet mig fuldstændig ned) og nu da jeg hører fra saa mange Sider, at jeg har frembragt et betydeligt Digterværk, har jeg det næsten paa samme Maade. Flere Gange maa jeg spørge mig selv, kan det virkeligt være Tilfældet – "har du naaet det, som nu gennem saa mange Aar har været Maalet for din Udvikling og dit Liv!" –
I disse Dage vender mine Tanker ofte tilbage til en Eftermiddagsstund ude hos Dem i Snekkersten (i 1915). Det var efter, at jeg havde skrevet "Birgittes Kærlighed" – De sagde 2 til mig, at nu syntes De, at det Tidspunkt i mit Forfatterskab var kommen, da jeg burde samle mig om en stor Opgave! En saa stor, sagde De, at den spærrede Vejen, saa ingen længer kunde undgaa at se mig og ingen kunne komme uden om mig! "De skal se, at Deres Evner vokser og udfolder sig med Opgaven" – Ja, kære Henrik Pontoppidan, hvad skylder jeg ikke Dem!
Jeg har i Julen læst de to Bøger, som De gav os med hjem. "Hans Kvast" har været mig som et ransagende Spejl – sandru og skaanselsløs – jeg har næsten følt det som om der laa en Tanke bag ved, at jeg skulde komme til at læse den Bog netop nu! Jeg har en Gang hørt, men husker ikke hvorfra, at Digterne ligesom skriver det gode ud af sig, saa kun Skidtet bliver tilbage! Og jeg maa indrømme at stiller jeg mig i Dag ved Siden af min Trilogi, da er jeg en ringe Person i Sammenligning med den Aand, som holder den oppe! Og dog maa den Aand jo dog være min –
"En Vinterrejse" er en herlig Bog! Indtagende og aandrig, klassisk i sin Form og uforgængelig af Indhold! En Rejseskildring, der aldrig vil kunne forældes! Jeg brænder af Harme over disse dumme Nordmænd – jeg fatter ikke, at de har kunnet forarges over, hvad De skriver om deres Land! Jeg synes, at det er utænkeligt, at de er blevet saa ufrie, saa indskrumpede og snævre – Det varsler intet godt for Fremtiden, et Folk, der er saa selvbetagede maa jo miste Evnen til Modtagelig[hed] for alt uden om det! Saa vidt troede jeg sandelig ikke, at det var kommen med Norge! Disse Nordmænd, der tildaglig er vant til at spytte andre i Hovedet! Vi vilde jo bare være dybt smigret om en Nordmand blot tilnærmelsesvis havde skrevet saa smukt om Danmark.
[fortsat nedad i venstre margin:] Ved De, hvad jeg gerne vilde have Lov til at spise Frokost med Dem en Dag nu efter Nytaar ude paa et Hotel, hvor vi kunde sidde et Par Timer og tale sammen! Jeg tænker at rejse til Jylland x [fortsat opad i højre margin:] x Slutningen af næste Uge – Blot jeg vidste Deres Telefonnummer saa kunde jeg jo ringe op i Forvejen! [fortsat på hovedet nederst på siden:] Modtag de hjærteligste Ønsker om alt godt for Dem og Deres i det nye Aar! Tak for det gamle.
Hjærtelig Hilsen fra Lene og Deres hengivne Harry Søiberg.
