Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Fredensborg. 16. april 1918
hvad der hemmer, det fremmer
f.T. Fredensborg.
16.4.18.
Kære Søiberg!
Min hjerteligste Velkomsthilsen til de to Småpiger og min Lykønskning til de så rigt benådede Forældre. Det er jo som oftest svært nok for en dansk Forfatter at have en stor Familje at forsørge; men der er megen Sandhed i det gamle Ord om√, at hvad der hemmer, det fremmer. Det erkender man især, når man bliver ældre og ser tilbage.
Nu flytter De jo fra Charlottenlund; men jeg veed ikke noget om, hvor De 2 så er at finde. Jeg selv er stadig hjemløs og bliver det vist fremdeles. For Øjeblikket er jeg i Fredensborg, hvor min Kone har boet de sidste Måneder. Hendes lange Hospitalsophold bragte hende ingen Hjælp, og jeg er særlig i disse Dage ret bekymret for hende.
Hils nu Deres Frue meget varmt fra os begge.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
De indlagte to Hundredkronesedler er en lille Foræring til de to Tvillinger. I den sjællandske Landsby, hvor jeg 3 i mange År boede, var det Skik at Barselbesøgende lagde en Pengegave under den Nyfødtes Hovedpude. Da jeg nu ikke selv kan komme på Lykønskningsvisit, vil jeg bede Dem tage Affære i mit Sted.
