Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Snekkersten. 26. januar 1917
en usædvanlig Naturbegavelse
Snekkersten.
26.1.17.
Kære Søiberg!
Her følger min Anbefaling. Gid den nu må være Dem til Nytte. Det er vist ikke let at slippe ind til Finansudvalget så sent på Rigsdagsåret; men måske kan Jakob Knudsens Død hjælpe Dem til at få en Plads, da Kontoen jo altså ikke behøver at forøges af Hensyn til Dem.
Det vilde være dejligt med den nordiske Vinter, vi for Tiden har, dersom Brændslet ikke var så dyrt, at det gyser i En, når man hører en Kulskuffe 2 rasle. Hvad skal det blive til?
De og Deres Familje har det forhåbenlig godt. Jeg sender en hjertelig Hilsen herfra.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
[Bilag:]
Hr. Harry Søiberg har ønsket at ledsage en Ansøgning om Forfatterunderstøttelse med en Udtalelse af mig om hans Produktion. Det er med stor Glæde, jeg opfylder hans Ønske, fordi jeg betragter ham som en usædvanlig Naturbegavelse, der er i rig Udvikling, og som med hver ny Bog vokser i digterisk Kraft og kunstnerisk Selvstændighed. Hans nylig udkomne Bog "Foran Livets Port" er en så sjælfuld Folkelivsskildring fra de øde Vesterhavsegne, at den står Mål med det bedste, vi ejer af den Art Literatur.
Harry Søibergs Evner er udelukkende et digterisk Pund1. Han ejer ikke den letløbende, journalistiske Pen, som har understøttet så mange andre Forfattere i Begyndelsen af deres Forfatterbane. Det har haft til Følge, at han, som er gift og Familjefader, er kommen i økonomiske Vanskeligheder, der hemmer den fulde Udfoldelse af hans Geni. Til Trods for, at hans Bøger fra alle Sider har høstet stor Anerkendelse, er de endnu ikke trængt ud i den store Læseverden, hvor de dog sikkert med Tiden vil blive skattede efter Fortjeneste på Grund af deres Forfatters folkelige Åndspræg og stærke Oprindelighed.
Snekkersten. 25de Januar 1917.
Henrik Pontoppidan.
