Henrik Pontoppidan til Ingeborg Maria Sick
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 5. juni 1929
hils Verkade
5.6.29. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Frk. Sick!
Hjertelig Tak for Deres venlige Hilsen1 og Lykønskning. Den svenske Lavrbærkroning, der var mig tiltænkt ved Oehlenschlägers Mindefest, var en større Hædersbevisning, end jeg ret vel kunde tage imod. Men forøvrigt var det virkelig mit Helbred, der hindrede mig i at være tilstede. Jeg blev for et Par Måneder siden ramt af en Lammelse, som endnu ikke er helt hævet.
Jeg ønsker Dem en lykkelig Rejse 2 til Beuron, i hvis berømte Kloster jeg har en gammel Bekendt. Dersom De skulde træffe Dom Willibrord Verkade, vil jeg bede Dem om at hilse ham fra mig. Det er rigtignok over 40 År2, siden jeg så' ham; men han sendte mig for et Årstid tilbage sin Levnedsbog "Die Unruhe zu Gott", et ejendommeligt Skrift, der tyder på, at han trods Munkekutten og Klosterlivets Alvor har bevaret sit medfødte, hollandske Lune, der gjorde ham så indtagende, da vi mødtes i Rom.
Deres Bog om "Pigen fra Danmark3" har jeg naturligvis for længe siden læst. Den er så fuld af Gru, at man har svært ved at tro på den, eller rettere, at man vægrer sig 3 ved at tro på, at alt kan være sandt. Men om der måske også hist og her kan være Overdrivelser i Skildringen, så går man dog ikke fra Læsningen uden at føle den største Beundring for Karen Jeppe4, for hendes Mod, Udholdenhed og Menneskekærlighed. Jeg tilstår, jeg finder hende langt betydeligere end den Baronesse Wrede5, som De tidligere skrev en så meget læst Bog6 om.
Vær nu på det bedste hilset fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
