Henrik Pontoppidan til Ingeborg Maria Sick
Sendt fra Tyringe, Sverige. 7. september 1915
også jeg måttet bide i Græsset
7.9.15. |
Tyringe Sanatorium. Sverrig. |
Kære Frøken Sick!
Et Par Gange i Løbet af Sommeren har jeg ladet forespørge langs Hellebæk-Kysten, om De opholdt Dem dér på Deres gamle Tomter. Jeg vilde da have forsøgt at træffe Dem. Og nu skriver De mig til fra Fredensborg, hvor jeg indtil i Søndags har været næsten daglig i den senere Tid, fordi min Kone opholder sig der i et af Byens mange Hvilehjem. Rørvig har vi helt måttet opgive i År. Først for nylig er min Kone kommen så meget til 2 Kræfter, at hun kunde komme udenfor Sygestuen, og endnu er hun meget svag. Tilsidst har nu også jeg måttet bide i Græsset og – for første Gang i mit Liv – ladet mig indkvartere i et "Sanatorium", hvor jeg foreløbig må blive. Jeg veed ikke, hvor længe De tænker at opholde Dem i Fredensborg; men bliver De der ind i Oktober, vil jeg tillade mig en Dag at ringe på Deres Dør. Til den Tid håber jeg at kunne bringe min Kone tilbage til Snekkersten, hvor vi igen i År skal tilbringe den lange, lange Vinter. Til København 3 kommer jeg næsten aldrig mere. Heldigvis har jeg et Par gode Venner i Helsingør.
Mange Tak for Deres Brev1 og den venlige Indbydelse. Det skulde gøre mig meget ondt, om jeg i År slet ikke fik Lejlighed til at træffe Dem.
Modtag en hjertelig Genhilsen.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
