Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Bakkegårds Allé 14. 21. september 1897

Æventyrets Land


21d Septb 97.
Bakkegårds Allé 14.

Kære Ven!

Jeg véd ikke, hvorledes Vejret er hos dig; men her regner det hver Dag, og det er dertil så vinterkoldt, at man kun kan tænke på at trække sig tilbage i sit Hi. Det nytter ikke at stritte imod: både Sommer og Høst er forbi, og vi har næppe andet end Efterårsregnen og Jævndøgnstormene tilbage. Naturligvis, også de sidste kan jo have sin Charme, navnlig på de Steder, 2 hvor du opholder dig; men jeg er nu den hele Sommer bleven sådan forfulgt af Regn og Storm og Kulde, at jeg foreløbigt har fået nok. Derfor bliver jeg nu hjemme. Så fristende det i andre Henseender kunde have været for mig at kigge derover i "Æventyrets Land" – som jo vor gamle Yndlingsdigter Thomas Lange1 kaldte Egnen – så har jeg nu opgivet det.

Tak fordi du skrev. Skulde du tænke på at rejse til mere 3 civiliserede Egne, kunde du jo lade høre fra dig med et Ord på et Brevkort. – Vi har det godt. Mine Kone hilser dig, og dersom jeg havde Hans her, vilde sikkert også han sende dig en varm Hilsen. Han og hans Hjærte har du sikkert vundet for Tid og Evighed ved at forære ham dit Ur2. Det har for ham været Tusindogen Nats underfuldeste Æventyr virkeliggjort. Forleden skal han til en af mine Søstre have sagt√, da Talen i hans Påhør faldt på Venskab: "Jeg har bare én Ven" – og det var dig.

Lev vel!

din gamle Ven
Henrik P.

 
[1] Æventyrets Land: Om Thomas Langes Eventyret Land se nærmere her. tilbage
[2] dit Ur: Hans er Pontoppidans på det tidspunkt knap 11-årige søn. Johan Rohdes far var død tidligere på året; fra ham kan Johan have haft et ur og derfor givet sit eget videre til Hans. Derfor kunne Pontoppidan siden give sin fars ur videre til Hans' lillebror Steffen. tilbage