Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Siena. 28. oktober 1892

En Månedstid i Firenze

Fredag. [28.10.18921] Siena

Kære Rohde!

Tak for Brevene. Vil du leje de "to små hyggelige, sammenliggende√ Værelser med megen Sol" til os og med et Par Ord lade os vide, hvornår de er ledige. Skulde de ikke kunne fåes billigere end 5 frcs pr. Dag. Et enkelt Værelse koster dog kun 2½ frc. pr. Dag; når man altså bliver i længere Tid – og vi tænker jo på at blive der en Månedstid – må det dog være billigere. Men, som sagt, lej i alle Tilfælde.

Her er også alt dejlig Sommer igen; men vi kommer til Firenze, såsnart "vore Værelser" bliver ledige.

Mange Hilsner fra os begge.

Din hengv.
H. P.

 
[1] postkort adresseret til: "Monsieur / Monsieur Johan Rohde / peinteur artiste / "Casa Nardini", Piazzo d. Duomo 8. / Firenze."; poststemplet "Siena 28 10". tilbage