Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Gl. Kongevej 141. 31. december 1895
det store Held på min Løbebane
Gl. Kongevej 141
[tirsdag] Nyårsaften 95.
Kære Hr. Philipsen!
Tak for Deres venlige Afskedshilsen, den gjorde mig vemodig. Og da lad da nu også mig i Årets sidste Time sige Dem Tak for disse År, jeg har al Grund dertil. Jeg burde måske nok vente dermed indtil på Søndag, når vi samles hos Dem, – men jeg er ikke Taler; hvad jeg har på Hjærtet, må jeg have frem gennem Pennen. Jeg vilde da ellers sige, at jeg betragter det som det store Held på min literære Løbebane, at jeg i sin Tid kom i Forbindelse med Dem og Deres Broder. Mit Mod var den Gang nær ved Nulpunktet, 2 jeg havde oftest mest Lyst til at opgive det Hele, og min daværende Forlægger1 var just ikke af dem, der opfordrede mig til at blive fortsætte. Aldrig var han gladere ved mig, end når jeg Intet skrev, og han havde udtrykkelig betinget sig, at mine Bøgers Størrelse ikke overgik 15 Ark. Jeg bebrejder ham det på ingen Måde, han havde aldrig haft andet end Tab ved mine Bøger, og han havde intet Håb om, at det nogensinde skulde blive anderledes. Det var Deres Tro på mine Evner, der fik Betydning for mig, både ved at opildne Publi mig selv√ og ved at smitte Publikum. For i den Henseende lader Publikum sig let påvirke, det er egentlig ganske fintmærkende 3 overfor den Sejrssikkerhed – eller Modløshed – hvormed en Bog udgives (og Reklamen gør i Grunden i så Henseende ingen Forskjel). Det er for denne Tillid til mig, jeg først og fremmest er Dem taknemlig, og for√ den Tålmodighed, hvormed De i mine vanskelige År biede på mig. Den Tryghedsfølelse, hvorunder jeg i disse År har arbejdet, får jeg næppe nogensinde igen.
Men mister jeg Dem nu som Forlægger, håber jeg dog at beholde Deres Venskab. Vi mangler jo heller ikke i Fremtiden Forbindelsesled, og Forretninger er jo ikke en Gang2 altid det bedste Bindemiddel. Så ønsker jeg Dem da nu alt godt på Deres nye Bane, hvad enten den nu fører Dem til Ministertaburetten eller til en Rentiers stille Tilværelse mellem 4 Bøger og Malerier. Og endnu en Gang: Tak for Alt, både fra mig selv og min Hustru.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
