Henrik Pontoppidan til Vilhelm Østergaard
Sendt fra Snekkersten. 8. februar 1916

billig udgave af DFL

Snekkersten.
8.2.16.

Kære Vilh. Østergård!

Omsider har jeg fået den lånte Bog indpakket, og her sender jeg den nu med Undskyldning, fordi De har måttet undvære den så længe. Desuden har jeg Deres venlige Brev at takke for og Tilsendelsen af den lille Homo-sum-Novelle, hvis Aktualitet jeg nu efter en fornyet Gennemlæsning bedre forstår, omend jeg stadig mener, at den er for løs i Sigtet. Men jeg indser Vanskeligheden ved at være åbenhjertig i et så kildent Spørgsmål.

2 Til København kommer jeg næppe uden på ganske korte Forretningsbesøg. Lysten mangler mig ikke, men jeg er bunden af forskellige Hensyn og må lade Dagene glide, som de bedst kan, uden at gøre for mange Ophævelser. De kender af Erfaring, at der kan leves med Udbytte også på den Måde.

Hvad angår den påtænkte, meget billige Udgave af en af mine større Bøger, så håber jeg, at Valget må falde på "Det forjættede Land". Jeg tror – som De – at den ubetinget egner sig bedst.

Det var mig en Glæde igen at se Dem i Deres Sørup-Enebo. De manglede blot den brune Kutte og Rebet om Livet for at ligne en hyggelig Klosterbroder. På Grund af de vidunderlige Forårsdage, vi oplever i disse Midvinter-Uger, længes De rimeligvis allerede tilbage til Deres solskinsfyldte Celle.

Modtag nu de venligste Hilsner fra min Kone og

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan