Henrik Pontoppidan til Vilhelm Østergaard
Sendt fra Gentofte. 14. januar 1913
agtede mig til Fredensborg
Gentofte.
14.1.13.
Kære Professor!
Det har varet længe, altfor længe med mit Gensvar og min Tak for Deres venlige Nytårshilsen1. Men Udskydelsen har dog haft sin Grund. Jeg så', at Deres Brev havde Overskriften "Fredensborg", og da jeg havde Ærinde på de Kanter, tænkte jeg mig, at jeg måske personlig kunde hilse på Dem. Det bliver der nu ikke noget af, – jeg har måttet opgive Turen, og nu nøjes jeg da med at sende Dem et Par Brevlinjer.
Det har nok ringet forsvarligt – 2 eller rettere: uforsvarligt – for Deres Øren i denne Tid. Det havde De vist ikke drømt om, at Deres smukke Bog2 skulde vække så megen Allarm. Her må jo have været en eller anden literær Spion i Virksomhed. Men hvem? Det vilde være rart at få det opsporet.
Hvad mig selv angår, så holder jeg det hele gående, men heller ikke mer. Jeg har endnu ingen fast Bopæl (det var netop for muligvis at finde en sådan, at jeg agtede mig til Fredensborg); jeg har foreløbig indrettet mig i Gentofte i en anden Mands3 Lejlighed; men herfra bliver jeg med det første smidt ud, og endnu veed jeg ikke, hvorhen jeg da vender mig om Husly. Måske til Sundholm4.
3 Vær nu på det bedste hilset, og modtag de oprigtigste Nytårslykønskninger både fra min Kone og
Deres hengivne
H Pontoppidan.