Henrik Pontoppidan til Harald Nielsen
Sendt fra Ahlmanns Allé 4. 9. oktober 1911
Deres Bekendtskab det betydningsfuldeste
Ahlmanns Alle 4
9/10 1911
Kære Harald Nielsen!
Ja, nu er det Alvor, nu bryder vi op. Lægerne vil jo, at vi – mest for min Kones Skyld – skal søge et sydligere Klima. Hun er for Tiden slemt medtaget af den rheumatiske Skulderbetændelse, der har plaget hende det sidste halve År. I Grunden blev jeg helst herhjemme. Jeg har så ringe Tro på, at der kan hjælpes på den Art Onder. Og selv er jeg rask nok nu, trænger ikke heller til åndelige Stimulanser, blot til Arbejdsfred.
"Ugens Tilskuer" vil jo altid bringe mig Bud fra Dem, – rimeligvis bliver den endda min eneste Forbindelse med Hjemlandet – men jeg kunde ønske, at vore Veje vilde krydses nu og da også i Fremtiden. Blandt de nye√ Bekendtskaber, jeg har gjort i de Par 2 År, jeg nu har boet i København, har Deres været mig det betydningsfuldeste. Når De synes, at Forskellen i vor Livsbetragtning er så stor, giver jeg Dem kun delvis Ret. I hvert Fald: som Modsætninger berører vi hinanden, og jeg håber på fortsat Kontakt. Lad der så stå Gnister ud deraf!
Jeg veed endnu ikke med Sikkerhed, hvor vi slår os ned for Vinteren. Vi har tænkt på Suggenbad i Schwarzwald, hvor der skal være meget billigt og lige så gode varme Bade som i Wiesbaden. Men det er ikke sikkert, at der er åbent om Vinteren.
Spir-Adressen har jeg underskrevet men venter mig forresten ikke meget af den. Den kommer for sent. Skal der udvirkes noget mod en Mand som Bryggeren, må hele hans Mæcenatvirksomhed tages op til Prøvelse, ondt og godt vejes op imod hinanden, og Deficit konstateres.
3 Men jeg har meget at gøre idag og må være kortfattet. Jeg takker Dem for Deres Brev og beder Dem tro, at jeg langtfra er ligegyldig for de gode Følelser for mig, som præger det. Også Deres Hustru hilses fra os begge. Vi har set hende altfor sjelden; men det er vist vor egen Skyld – eller vore mange Sygdommes.
På Gensyn!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.