Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 31. december 1929
ud til Blåvand og Skallingen
31. Decb. 29. |
Holmegårdsvej 2 Charlottenlund1 |
Kære Andersen-Nexø!
Det er mig altid en stor Glæde at høre fra Dem. Når jeg genkender Deres Hånd på Brevets Udskrift, bliver jeg varm om Hjertet. Man får jo med Årene færre og færre personlige Venner. Døden tager sin Part; Misforståelser, Uenighed og Ligegyldighed berøver En Hovedparten. Desto taknemligere er man for et Venskab, så trofast som Deres, bevaret gennem Årene trods Aldersforskel og andre Forskelligheder, både i Natur og Tænkemåde. Men De har sikkert mærket, at Følelsen er gensidig, og at jeg ofte i Tankerne sidder hos Dem i Allensbach og drøfter Tingene. Til min 2 Glæde rykker vi nu hinanden nærmere. Jeg har hørt om Deres Villakøb ved Hillerød, hvor jeg selv en Gang har boet. Jeg kender også "Skansebakken", der er et prægtigt Sted, men var√ et Blæsenborg den Gang. Nu er vel Parken bleven så voksen, at den giver Læ. Jeg håber det ikke mindst for Deres Hustrus og lille Piges Skyld, som ikke er vant til vort Klima.
Jeg selv sidder fast her på Holmegårdsvej og spaserer – som De formoder – min daglige Tur i Dyrehaven, der er lige prægtig Sommer og Vinter. Noget større Arbejde har jeg ikke for i Øjeblikket. For ikke at være ubeskæftiget samler jeg sammen på nogle ældre Arbejder, som ikke længere findes i Handelen, et Bind på c. 500 Sider. Der er Ting derimellem, som 3 er henved 40 År gamle, og de er vist desværre de bedste.
Jeg kan hilse Dem fra en fælles Bekendt, Kongstrand2 i Esbjerg. Jeg var derovre i Efteråret for at komme til Kræfter efter et længere Sengeleje (Gulsot). Jeg kendte lidt til den mærkelige lille Mand i Fortiden, og jeg var glad ved at forny Bekendtskabet. Han kørte mig en Dag ud til Blåvand og Skallingen, og det blev en prægtig Tur. I det hele var Opholdet derovre til megen Oplivelse for mig, fordi Vejret i alle de tre Uger var vidunderligt. Ikke en Regndråbe!
Nu beder jeg Dem hilse Deres Hustru og lille Ditte, hvem jeg forøvrigt selv sender en Hilsen. Og så et lykkeligt Nytår for Dem alle tre.
Deres hengivne
H. Pontoppidan