Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø
Sendt fra Snekkersten. 27. februar 1915
stor Opmuntring at se Dem
Snekkersten.
27.2.15.1
Kære Andersen-Nexø!
Jeg ligger på Lur efter et heldigt Øjeblik, da jeg kan gøre mig Håb om at træffe Dem hjemme. Det må være om Eftermiddagen, dersom det passer Dem, at jeg kommer på den Tid.
Vi skal da tale om den Sag, hvorom De har skrevet til mig. Jeg forstår den ikke helt.
Det var mig til stor Opmuntring at se Dem og Deres unge Frue2, ikke mindst fordi jeg mærkede, hvor tilfreds og lykkelig De nu var bleven. 2 Jeg sender Hilsen også fra min Kone, som jeg fik hjem forleden. Men denne Hjemkomst betyder desværre langtfra, at hendes Tilstand har forandret sig.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Jeg glemte, da De var her, at give Dem det Ekspl af min sidste Bog3, som længe har ligget her til Dem. Jeg skal nu se, om jeg kan huske at bringe det med, når jeg kommer.
