Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Brønshøj. 27. december 1913
Jytte over det døde Punkt
Brønshøj 27 Decbr. 1913
Kære Henrik Pontoppidan!
Min hjærteligste Tak for "Storeholt" og Lykønskningen der fulgte med. Naar jeg ikke før har takket Dem for Bogen skyldes det, at jeg gærne vilde læse den først, og dette er igen blevet forsinket af Julen med al dens Hurlumhej.
Nu er jeg imidlertid færdig med Bogen og jeg er i mange Maader glad for den. Bedst synes jeg om Indledningen – Slægtssagaen – og det fremefter i Bogen der fortsætter denne Saga: Den ejendommelige Lærer Jørgen – der ses gennem en Taage – hans to Sønner, og 2 først og fremst Tyge Enslev. Der er for mig Bogens Tyngdepunkt, og jeg havde gærne givet Afkald paa Skildringen af Godset og den forlorne Jægermester Hagen for at faa noget mere at vide om disse Mænd.
Jytte, der var saa vidunderligt foruroligende i første Bind, afslører sig i dette nærmest som gold. Jeg er spændt paa, hvordan De vil føre hende over det døde Punkt?
Deres brede Pensel har jo endnu sit gamle Strøg! Alligevel er jeg gladere ved den intime Kunst i Værket – f.Eks. i Skildringen af Tvillingerne. Der har De givet noget, ingen anden – mig bekendt – har rørt ved: Den underlige Skæbnebestemthed af hinanden, Tvillinger ofte er underkastet.
Modtag en Hilsen, en Tak og gode Ønsker for det nye Aar fra
Deres hengivne
Martin Andersen Nexø